Fodbold
Formålet for fodboldlinjen; at den enkelte elev oplever glæde og forståelse for holdspillets kvaliteter, og den enkelte oplever positiv udvikling samt udfordring. Glæden skal være drivkraften. Man er en del af et hold, og har en funktion i forhold til dette. Tjek vores fodbold-film ud! På linjen tilbyder vi fra skoleåret 2012/2013 UEFAs træner C-licens.
Mål: at eleven får mulighed for at udvikle eget talent og personligt dygtiggørelse, samt forståelsen for at være en del af en helhed.
Fodboldlinjen generelt
På linjen arbejder vi med følgende områder:
Teknisk: Pasninger, 1. berøring, driblinger, vendinger osv.
Fysisk: Koordination, styrketræning, aerob og anaerob træning, funktionelt styrketræning og hurtighedstræning.
Taktisk: Spilsystemer, stil, forsvarsspil, presspil, opbygningspil og afslutningsspil.
Teori: Elementær træningslære, som er praktisk orienteret.
Med minimum 4x2 timers træningspas ugentligt, vil der være rig mulighed for udvikling af de individuelle samt holdmæssige færdigheder. Der er altid mulighed for at gå på banerne selv eller gå i salen og spille.
På fodboldlinien vil der være kampe og stævner vi deltager i. I vil også få mulighed for selv at bestemme øvelser og tilrettelægge træningspas.
Fodbold for os er teknisk betonet positionsfodbold, hvor kollektivet vægtes, men med plads til individualisterne.
Vi forventer godt humør, og at den enkelte bidrager til et godt og sjovt år for alle.
Vi glæder os til at se jer.
Kim Hjuler og Thomas Henriksen









Gl. Skamlingvej 1 · 6093 Sjølund · 75 57 40 26 · kontor@skamling.dk










