Designlinjen

Vil du på designefterskole? Designlinjen er for dig, der elsker at være kreativ! For dig, der har masser af ideer og kan lide at få dine kreative ideer inden for design/mode lagt på bordet. Du bliver udfordret på dine kreative evner - og det bliver sjovt!

Når du vælger efterskolens designlinje, er det allervigtigste, at du er klar til at lære og eksperimentere i alle mulige retninger - åbne op for din kreativitet. Der er ikke noget, der er for skørt til at blive hørt.

Udfold din kreativitet på designlinjen

På vores designlinje arbejder du med designproces fra første idé til det færdige produkt. Undervejs i processen tegnes der skitser og laves eksperimenter. Når dit færdige produkt ligger klar, formidles det gennem fremlæggelse, udstilling eller modeshow. Undervisningen foregår 4x2 lektioner ugentligt.

Du lærer mange materialer og teknikker at kende inden for tekstil og formgivning. Undervejs er der flere fordybelsesperioder, hvor du selv vælger, hvilket område du vil fordybe dig i. Du udfolder din kreativitet og designer selv dine produkter.

Tekstilt arbejdes der primært inden for beklædningssyning med mulighed for at kombinere med maskinbroderi, filt, strik og anden form for dekoration. Dine kreative ideer kan få fri udfoldelse.

I designprocessen arbejdes der også med farvelære, tegning, billedbehandling og skitsetegning. Gennem disse teknikker udvikler du dine kreative evner.

Formgivning er tredimensionelt arbejde i glas, keramik, pil mm.

Med designlinjen kommer du ud og ser forskellige udstillinger; bl.a. på Designskolen i Kolding, TEKO, Trapholt og andre spændende steder. Et andet populært udflugtsmål er en stor genbrugsbutik, hvor vi powershopper til redesignprojekter.

Der er mulighed for at komme i praktik hos en designer eller kunsthåndværker i 8. og 9. klasses praktik.

Du er altid velkommen på besøg på efterskolen, hvor du kan få en rundvisning, og du kan snakke med designeleverne og opleve efterskolelivet.

Se billeder fra vores rullende modeshow 2016 her.

Lærere på designlinjen

Ulla Freese (UF)

Afdelingsleder, underviser i linjefaget design, ansvarlig for Intra og skemaer mv. 

UF@skamling.dk

Baggrund/uddannelse: Uddannet lærer på Kolding Seminarium med linjefagene håndarbejde og tysk.

"Mennesker kan skabe de mest forunderlige ting, når de tror på sig selv"

Dorte Kjær Jespersen (DJ)

Underviser i linjefaget design og dansk

DJ@skamling.dk

Baggrund/uddannelse: Uddannet håndarbejdslærer på Seminariet for Hverdagskunst i Kerteminde. Linjefagsuddannet i dansk og meritlærer fra Haderslev Seminarium. Tidligere ansættelser: Hammerum Fri- og Efterskole, Fynslundskolen i Jordrup, Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole.

"Det handler om at ville, turde og ha' hjertet med"

Artikel i Hobby-Life - Særudgave Kreative Dage 2016:

  • Kreativ efterskole i Jylland nær Kolding
  • På design efterskolen udvikler du din kreativitet
  • Kreativ efterskole i Jylland nær Kolding
  • Kreativ designefterskole Jylland

Billeder fra modeshow maj 2015

Fold ud og se mere