Se alle besøgsdage
Kommende besøgsdage

Esport- og fitness

Sæt fokus på dit spil og din træning i en spændende kombination af fitness og esport!

Esport På Skamling

Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor esport, samarbejde og bevægelse går hånd i hånd?  På Skamling Esport tager vi dit spil seriøst – uanset om du drømmer om at spille i Powerligaen, eller om du bare gerne vil blive bedre til at spille sammen med andre.

Vi fokuserer primært på Counter-Strike 2 (CS2), men vi har også øje for andre store esports-titler. Det vigtigste er ikke, hvilket spil du kommer fra – men at du har lyst til at udvikle dig som spiller og som holdkammerat.

Hos os handler esport ikke kun om skærmtid. Vi prioriterer også fitness, fysisk træning og sund trivsel, så både krop og hoved er med. Det giver mere energi, bedre fokus og ikke mindst større glæde ved både esport og hverdagen på efterskolen.

Drenge giver hinanden hånden i gamerrummet på efterskolen skamling hvor de dyrker esport som linjefag

Citat fra elev. (elevcitat)

Fitnessrummet på efterskolen bliver udnyttet af en elev der løfter tunge vægte som en del af hans linjefag

Hvorfor esport- og fitnesslinje i kombination?

Esport er en sport. Derfor ser vi en god sammenhæng mellem esport og fitness. Linjen er en samlet pakke, hvor esport og fitness kombineres, og du skal deltage i begge dele. Esport er en krævende disciplin, der udøves bedst, hvis man har en god grundform og både træner hjerne og krop.

Fitness-træningen opretholder eller forbedrer din grundform, så reflekser, hoved og krop kan fungere og præstere på bedste vis, når du spiller. Hvis du har en sund krop, har du også et sundt hoved.

Vi arbejder med at gøre dig til en bedre holdspiller. Og når du træner holdånden på den fysiske bane, vil det også gavne dig, når du sidder foran skærmen. Det er altafgørende, at vi kender hinanden godt, hvis vi vil vinde. Og det vil vi!

Fitnessdelen tænkes ind i hverdagen på linjen – og én dag om ugen er dedikeret til træning. Vi arbejder med forskellige træningsformer og teknikker. Fx crossfit, cirkeltræning eller løb. Desuden underviser vi i ernæring, sundhed og forebyggende træning.

Vi benytter os også af teknikker inden for yoga og meditation, så du kommer hele vejen rundt og bliver konkurrenceklar!

Plads til talent og plads til at blive det

Selvom vi deltager i turneringer og har ambitioner, behøver du ikke være elitespiller for at vælge esport på Skamling. Det vigtigste for os er din indstilling, din nysgerrighed og din lyst til at lære.

Uanset om du har mange timers erfaring, eller om du primært har spillet for sjov med vennerne og drømmer om at blive mere seriøs, så er der en plads til dig på holdet. Vi opdeler hold ud fra niveau, ambitioner og roller, så du altid spiller med og mod nogen, der matcher dig. Det giver de bedste rammer for, at du kan rykke dig i dit eget tempo og opbygge den selvtillid, der skal til for at blive en dygtig spiller.

Træningen på esportslinjen

Esport handler om meget mere end bare at trykke på musen. For at blive en dygtig spiller skal du have styr på både det taktiske, det mentale og det fysiske. I undervisningen arbejder vi blandt andet med:

  • Aim-træning og reflekser: Vi arbejder med din individuelle mekniske udvikling i spillet.
  • Taktik og strategi: Vi analyserer kampe, samarbejde og beslutninger – og lærer at spille klogt som hold.
  • Kommunikation: Hvordan taler vi sammen under pres, og hvordan støtter vi hinanden i spillet?
  • Fitness og fysisk træning: Bevægelse er en fast del af linjefaget. Vi træner styrke, kondition og mobilitet, så kroppen kan holde til både gaming, skole og fritid.
  • Sundhed og trivsel: Vi taler om pauser, ergonomi, søvn og kost – fordi en sund livsstil giver bedre koncentration og mere overskud.

Undervisere med det bedste fra begge verdener

Anders er en af underviserne på linjen, og har selv fulgt esport-scenen i mange år, samt spillet og undervist i Counter-Strike og LoL.

Som uddannet fysioterapeut og med flere forskellige esportsuddannelser fra DGI har Anders de bedste forudsætninger for at give dig solid undervisning og udvikle dig mest muligt inden for esport.

Det er vigtigt at have hovedet med, når man vil være en god esportsudøver, og derfor har han også fokus på psyken – via coaching, mindfulness og træning i naturen.

Ditte har ligeledes gennemført DGI’s esportsuddannelser, og har siden 2017 undervist i Counter-Strike på mange forskellige niveauer. Ditte har selv spillet både Counter-Strike og LoL, og ved hvad der kræves for at blive en dygtig esportsudøver.

Uanset om du er nybegynder eller øvet, så sørger Anders og Ditte for, at du får værktøjerne til at blive bedre dit spil – både fysisk, mentalt og mekanisk.

Mød dine lærere

Teambuilding, fællesskab og oplevelser

På esport lægger vi stor vægt på fællesskab og sammenhold. Gennem samarbejdsøvelser, fælles aktiviteter og oplevelser – både inde og ude – lærer vi hinanden at kende på tværs af hold og niveauer.

Nogle aktiviteter foregår udendørs og væk fra skærmen, hvor fokus er på samarbejde, tillid og kommunikation. Det handler om at styrke relationer, skabe tryghed og give jer oplevelser, som I kan tage jer med videre.

Som beskrevet i Danmarks førende CS-nyhedsmedie, Dust2, benytter vi blandt andet militærinspirerede øvelser og outdoor-ture i vores undervisning. Her lærer du at bevare overblikket under ekstremt pres og forstå værdien af ægte holdsport.

Elever spiller cs2 på deres esport linjefag på Skamling efterskole
Elev dyrker fitness på esportslinjen da det er en del af linjefaet også at få dyrket motion

Erfaring fra turneringer og konkurrencer

Skamling har gennem årene opbygget stor erfaring med turneringer og konkurrencer inden for esport. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med:

Deltagelse i turneringer er en mulighed – ikke et krav. Fokus er altid på udvikling, fællesskab og gode oplevelser.

På Skamling har vi gode erfaringer med at opbygge talentfulde hold. De sidste par år har Skamling esport sikret sig officielle mesterskabstitler og markeret sig i toppen af dansk ungdomsesport. (link). Senest har Skamling slået sit navn fast ved at vinde turneringen til Danmarks største gaming-event, Gamebox Festival, foran tusindvis af tilskuere.

Faciliteter i topklasse

Vores esportslokale er indrettet, så både komfort, sundhed og performance er i fokus:

  • Moderne gaming-PC’er
  • Hurtige skærme med høj opdateringshastighed
  • Ergonomiske stole
  • God plads, lys og rammer der indbyder til både fokus og fællesskab

Du er altid velkommen til at komme forbi til en rundvisning og opleve esports- og fitnessmiljøet på Skamling med egne øjne.

Skamling Academy – for dem der vil lidt mere

For elever med særligt engagement og lyst til at fortsætte deres udvikling efter efterskoleåret, har vi etableret Skamling Academy. Det er et tilbud til tidligere elever, som har vist både fagligt potentiale og stærke menneskelige værdier.

Akademiet handler ikke kun om at spille på højt niveau, men om at fastholde et fællesskab, hvor man fortsat kan udvikle sig som spiller, holdkammerat og menneske – med opbakning fra skolen, også efter endt efterskoleophold.

Vores akademihold repræsenterer Skamling i de officielle rækker, herunder i 3. Division i Powerligaen på Dust2, hvilket sikrer en direkte bro fra efterskolelivet til den semiprofessionelle esportsverden.

Besøg vores esportefterskole

Vil du også se, hvordan det er at kombinere esport og fitness på efterskole? Så kom på besøg på Design- og Idrætsefterskolen Skamling og få en rundvisning!

FAQ (Ofte stillede spørgsmål)

Nej, der er plads til alle niveauer. Vi niveauopdeler holdene i træningen, så uanset om du er begynder eller elitespiller, får du udfordringer, der passer til dig, så længe du har lysten til at udvikle dig.

Vi deltager aktivt i Esportligaens Efterskole-liga, landsdækkende LAN-events som Gamebox Festival samt Powerligaen. Vi deltager også i lokale LAN’s, hvis kalenderen tillader det.

Skamling Academy er et frivilligt tilbud for tidligere elever, hvor skolen fortsat støtter deres udvikling inden for esport – både fagligt og socialt.

Copyright © 2024 Design- & Idrætsefterskolen Skamling. All Rights Reserved · Privatlivspolitik
Se alle Besøgsdage
Kommende besøgsdage
  • Tirsdag den 19. november kl. 19.30
  • Onsdag den 8. januar kl. 19.30