Efterskole-camp for unge med høretab.
Camp'en er for dig mellem 12 og 15 år med høretab, der gerne vil møde andre unge med høretab og vil gå på Design- og Idrætsefterskolen Skamling!
Hvert år afholder Design- & Idrætsefterskolen Skamling en camp for dig, der har et høretab, og som gerne vil have en smagsprøve på livet som efterskoleelev.
Du vil på 2 dage prøve efterskolelivet af, hvor du, udover at møde andre med høretab, skal afprøve en masse efterskoleaktiviteter.
Næste camp holder vi mandag den 30. marts kl. 10.30 til tirsdag den 31. marts kl. 15 2026!
Du finder info om tilmeldingen under punktet ”Tilmelding” nederst på siden.
Efterskolen har elever med høretab og hørende elever i 9. og 10. klasse. De har linjedage på skolen de 2 dage op til påske, så dem møder du også på campen. Derudover møder du lærerne Jytte, Dorte og Ditte samt tidligere og nuværende elever.
Transport
For deltagere, der har svært ved at komme til Skamling på egen hånd, arrangerer vi afhentning på Kolding Banegård/Rutebilstation ca. 10.30. Efter campen tilbyder vi også transport til Kolding Banegård/Rutebilstation i skolens bus.
Pris
Det koster 150 kroner at deltage på campen.
Anden praktisk info
Aldersgrænse: 12-15 år
Tilmelding senest mandag d. 23/3-26
Medbring
- Sovepose, lagen og pudebetræk
- Toiletsager og håndklæde
- Idrætstøj og sko til inde og ude
- Evt. lidt lommepenge
- Sygesikringskort
Læs mere om vores tilbud til elever med høretab her.

