fbpx
Fitnesslinjen for piger Sæt fokus på din sundhed, styrke, smidighed, udholdenhed og kropsbevidsthed i vores nye og topmoderne fitnesscenter!

Fitness for piger

Går du op i sundhed, er du vild med at bevæge din krop, udfordre dig selv og arbejde med din fysiske form? Vil du bruge en masse timer både i vores nye fitnesscenter og udenfor i vores fantastiske udeomgivelser? Så er fitness på efterskole måske noget for dig!

På Fitnesslinjen har vi en varieret tilgang til kroppen og dens muligheder. Undervisningen har fokus på sundhed, styrke, cardio-træning og smidighed. Du vil som elev på fitnesslinjen opleve stor variation i træningsformerne.

Dyrk fitness på efterskole i Jylland

Vores nye og moderne fitnesscenter (bygget i 2018) giver os mulighed for at tilbyde en fitnesslinje på efterskole med fokus på din sundhed, styrke, smidighed, udholdenhed og kropsbevidsthed. Det handler om at få en sund krop – også i fremtiden.

Fitnesslinjen vil indeholde teori om ernæring, sundhed og det hele menneske, men de fleste af timerne på vores fitnesslinje vil blive brugt på forskellige former for fysisk træning.

Blandt andet arbejder vi med klassisk styrketræning, funktionel træning crossfit, løb, bodyflow, pump og yoga. Du vil som elev på fitnesslinjen være med til at sætte dit præg på din individuelle udvikling.

Nogle af vores fitness-timer vil vi også bruge lidt anderledes og for eksempel tage ud af huset. Vi tager af og til ud til nogle af de foreninger og idrætscentre, der ligger i vores nærområde. Det kan være, vi skal prøve jumping fitness i et lokalt fitnesscenter eller flytte en masse vægt sammen med en hard core crossfit-klub.

Fitness for DIG

Vi starter altid med at finde ud af, hvad lige netop dit niveau er, hvordan og hvor meget du kan og vil træne. Du får lagt et træningsprogram, der passer til dig.

Selve træningsdelen handler også om at lære at presse sig selv på en god måde, finde og holde motivationen for sig selv – men også for de andre på linjen – og ikke mindst at nyde træningen sammen.

Noget af det, der er vigtigt, når man træner seriøst og målrettet, er, at du ikke er bange for at give dig selv fuldt ud. Når man dyrker fitness og træner hårdt, sveder man – og nogen gange ser man måske også lidt ”dum” ud. Det gør vi meget ud af at normalisere, så alle føler sig godt tilpas på linjen.

Skal man være fitnesspige fra start? – Fitness Efterskole

Overhovedet ikke! Pigerne på linjen starter med meget forskellige niveauer. Nogen har måske skader eller andre fysiske udfordringer, der skal tages hensyn til.

Du behøver ikke at tro, du skal kunne løbe et marathon – eller bare 10 kilometer – når du kommer. Mange af pigerne her på fitness linjen har tidligere dyrket en holdsport og har ikke nødvendigvis tilbragt tid i et fitnesscenter før.

Der er mange forskellige forudsætninger og forhistorier for at komme på linjen her. Du skal dog være glad for masser af fysisk aktivitet og være klar på at bruge en stor del af efterskoleåret i træningstøjet.

Du får nemlig rigelig mulighed for at arbejde med din sundhed gennem fitness, for vi har linjefaget hele fire gange om ugen. Og i fritiden står fitnesslokalet naturligvis også til rådighed, så du og vennerne kan dyrke både motion og fælleskab sammen!

Fede faciliteter til fitness på efterskole

Fitnesscenteret kommer til at danne rammen om undervisningen på fitnesslinjen. Derudover vil vi gøre brug af vores fantastiske udeomgivelser, som også vil give mange gode udfordringer.

Du kan med fordel medbringe en pulsmåler, men det er slet ikke et krav.

Vi forventer at:

  • du deltager aktivt og er super engageret
  • du er positiv og har mod på nye måske grænseoverskridende udfordringer
  • du har lyst til at sætte dig nye fysiske mål

Fitnesslinjen er for dig, der vil vide mere, komme i bedre form og har lyst til at give den max gas! Vælg Fitness for piger som linjefag på Design- & Idrætsefterskolen Skamling, hvis du vil på fitness efterskole med topmoderne fitnessfaciliteter!

OBS! Fitnesslinjen er kun for piger.

Mød din lærer

Lærer - Anne Ruiter (AR)

Anne Ruiter (AR)

Lærer

Underviser i linjefaget Fitness for piger, dansk, idræt og engelsk.

Uddannet fra Haderslev seminarium i 2002. Har tidligere undervist 14 år på Lyshøjskolen i Kolding.

Lærer - Jens Arne Vest Stenkjær (JAS)

Jens Arne Vest Stenkjær (JAS)

Lærer

Underviser i linjefaget Fitness for piger, dansk og engelsk på Envision.

Uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole, Ollerup 2019. Erfaring med efterskoleverdenen gennem arbejde ved siden af studiet, arbejdet ét år i folkeskolen.

"Dannelse, en dynamisk process individer imellem, derfor er fællesskaberne vi indgår i så essentielle"

Lærer - Mette Tryk

Mette Tryk

Lærer

Spørgsmål til fitnesslinjen?

    Denne side er beskyttet af Google reCAPTCHA, Privat Politik og gældende Terms of Service.

    Find os på Instagram