fbpx
Fodboldlinje Spil fodbold på højt niveau med dedikerede trænere, der står klar til at gøre dig endnu bedre til din yndlingssport!

Fodbold

På Skamling er fodbold for alle! For drenge og for piger, for dig med eliteambitioner og dig, der bare elsker at spille fodbold. Vores fodboldlinje favner bredt, men én ting er sikkert; her vil du blive udfordret og udvikle dig! Du får masser af tid på banen, bliver en del af et hold og har erfarne trænere.

Fodbold efterskole i Jylland med ambitioner

NYHED: Fra skoleåret 2024/2025 kan du som pige også vælge fodboldlinjen! Vi har dermed både et pige- og et drengehold, som oftest træner separat – men på samme tid og med de samme trænere. Det er topmotiverende at være så mange med den samme passion for fodbold!

Der er ingen krav for at komme på fodboldlinjen, men vi forventer, at du har en passion, lyst og vilje til at udvikle dig som fodboldspiller. Vores hold er præget af spillere med store ambitioner, så her er det en fordel, at du har fodbolderfaring.

Hvad kan du forvente som fodboldspiller på Skamling?

Her på linjen spiller vi ikke bare efterskolefodbold. Vi har det sjovt, men vi træner for at blive bedre. Vi giver os tid og kommer lidt mere i dybden med fodbolden – nogle gange på en lidt nørdet måde.

Vi varierer træningen og træner f.eks.:

  • Teknik
  • Taktik
  • Fysisk træning
  • Målmandstræning
  • Spilforståelse
  • Indre motivation
  • Holdånd og gejst!

Som elev på Fodboldlinjen deltager du selvfølgelig sammen med holdet i fodboldkampe og fodboldstævner. Vi spiller i en turnering mod andre efterskoler, og her kommer holdånden og fællesskabsfølelsen for alvor op i os alle.

Sæt fodbold på skoleskemaet med vores fodboldlinje

Fodboldlinjen har minimum 4×2 lektioners træningspas om ugen, så der vil der være rig mulighed for at udvikle dine individuelle og holdmæssige færdigheder. Derudover har du og dine efterskolevenner altid mulighed for at gå på fodboldbanerne selv eller gå i hallen og spille fodbold.

I vintersæsonen træner fodboldlinjen på kunstgræs alle 4 gange om ugen.

Dygtige fodboldtrænere med masser af erfaring

Det er ikke hvem som helst, du bliver trænet af på fodboldlinjen. Du bliver undervist i fodbold af de to dygtige trænere, Esben og Ole, som begge brænder for sporten – og for at gøre dig til en bedre fodboldspiller.

Ole har i mange år trænet superligaholdene Vejle og SønderjyskE og har også arbejdet med talentudvikling i Dansk Boldspil Union.

Alle elever på linjen får også første del af DBU’s ungdomstræneruddannelse, som du kan bruge, hvis du selv drømmer om at træne andre i din sport!

Vi forventer godt humør, og at du bidrager til et godt og sjovt år på fodboldefterskole, hvor vi i fællesskab udvikler os på fodboldbanen. Glæd dig til at lære fra de bedste!

Besøg vores efterskole med fodboldlinje

Leder du efter den helt rigtige fodbold efterskole? Så kom på besøg og få en rundvisning, hvor du kan snakke med fodboldspillerne, høre mere om hvordan det er at spille pigefodbold på efterskole og livet på efterskolen. Se alle vores kommende besøgsdage. Du kan også altid ringe og høre mere på tlf: 75 57 40 26 eller skrive til [email protected].

Mød dine lærere

Lærer - Esben Kyed Bennedsen (EB)

Esben Kyed Bennedsen (EB)

Lærer

Underviser på linjefaget Fodbold, samt i matematik, engelsk og sundhed- og sociale forhold.

Uddannet lærer fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i 2021

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert”

Spørgsmål til fodboldlinjen?

    Denne side er beskyttet af Google reCAPTCHA, Privat Politik og gældende Terms of Service.

    Find os på Instagram